Onsdagsturnering
Onsdagsturneringerne afholdes hver onsdag skiftevis på de første og sidste ni huller af banen. Der er fælles start (gun-start) på de ni huller, så alle hold er færdige på næsten samme tid.
Efter turneringen mødes vi til hyggeligt samvær i klubhuset og får afklaret evt. regel spørgsmål.
Præmieoverrækkelse finder sted, når sidste hold er i klubhuset og har afleveret scorekort. Er man ikke til stede ved præmieoverrækkelsen tilfalder præmien den næste i rækken.
Turneringsfee: kr. 25,- betales ved tilmelding via GolfBox og dækker udgiften til præmier.
Spilletiden i en onsdagsturnering (9 huller) er max. 2 timer og 30 minutter.
Der spilles altid fra Tee 45.
Rent praktisk går vi ud i hold, hvor en erfaren spiller vil være holdkaptajn og hjælpe med, at du som begyndere bliver introduceret til at spille på den store bane. Du vil her få vejledning både i forhold til spille flow og regler – skrevne som uskrevne.
Det primære formål er socialt samvær med andre begyndere og at introducere dig til den store bane, så du får mulighed for at opnå ”golfkørekortet”.

