Mentorordning

Varde Golfklub har ikke alene et stort ønske om at tiltrække nye medlemmer, men også at de nye medlemmer føler sig godt tilpas i klubben, får glæde af deres golfspil og bliver gode repræsentanter for golfsporten.

Konkret betyder det, at Varde Golfklubs mentorordning retter sig mod dig, som er prøvemedlem/begynder, og som ikke på forhånd kender andre medlemmer i klubben, der kan hjælpe dig godt i gang med dit golfspil.

I praksis vil du og din mentor mødes 1-2 gang i din prøveperiode og spille 9 huller på banen

Her vil der være fokus på:

  • Glæder ved golfspillet
  • Hvordan sikres et passende spille flow
  • Hvordan passer vi på hinanden
  • Hvordan passer vi på banen
  • Adfærd på banen – skrevne og uskrevne regler
  • Udfyldning af scorekort/orientering om pointberegning

Derudover vil du få en orientering om:

  • Muligheden for onsdagsturneringer som primært er for nybegyndere, samt tilmeldingen hertil.
  • GolfBox, med fokus på bestilling af tid, bekræftelse af tid og indberetning af scorekort
  • Mandagsmix og klubber i klubben

Mentorkoordinatoren vil kontakte dig for at aftale dit eventuelle behov/ønske om mentor.

Du er også velkommen til at kontakte mentorkoordinatoren på mail her