Mange medlemmer har lyttet til vores – og især greenkeepernes – nødråb om at bruge måtter i denne våde ”vinter”.
De medlemmer, der har gjort det, kan så til gengæld ikke forstå, at der er mange af klubbens mangeårige garvede medlemmer, der ser stort på opfordringen, og spiller helt som de plejer.
Så lad os lige prøve igen:
Situationen i år er helt ekstraordinær. Vi har fået regnmængder, som ingen golfbane kan opsuge. Så banen er ikke bare træls og sumpet at spille, den er også særdeles nem at ødelægge i øjeblikket.
Så vis hensyn mod banen og de andre medlemmer – og brug måtter. Det er træls og bøvlet, men vi vil alle glæde os over det i april, når vi kan spille på en ordentlig bane og ikke en hullet pløjemark.
Vi vil nødigt ud i et egentligt påbud, men det kan blive nødvendigt.
Måtterne ligger i lobbyen, og betalingen kan foretages på kontoret – udenfor kontorets åbningstid kan der betales i greenfeeboksen eller via MobilePay til nr. 82285 (5 cifre).
PRISEN er 50 kr. pr. måtte