Ladies Section (LS) er en klub i klubben og består af ca. 25 kvinder, der mødes hver tirsdag eftermiddag til golf, hygge og uformelt samvær.
Der spilles 18 huller, men mulighed for at spille 9 huller, hvis det passer bedre.
Hver uge er der præmier på spil, støttet af vores sponsorer, men du behøver ikke være til konkurrencer for at være med.
Efter runden spiser vi sammen i restauranten, hvis man har tid og lyst. En gang om måneden har vi fælles spisning og præmieuddeling for den foregående måned.
Sæsonen starter i april og slutter i oktober. Starttiden er mellem kl. 16:00 – 17:00. Juli er ferietid, hvor vi spiller på uformel vis ved bookning på Golfbox.
Vi spiller forskellige spilformer gennem sæsonen, eksempelvis stableford, slagspil, greensome, hulspil og meget mere. Der vil altid være en introduktion til de forskellige spilformer inden runden, og der er en ”garvet” spiller i spilformen på hvert hold. Sæsonens Turneringsplan kan ses på Varde Golfklubs hjemmeside under Klubber i Klubben, Ladies Section. Tilmelding foregår via Golfbox.
Der er ingen handicapbegrænsning, men vi har en regel om, at alle, uanset handicap, samler bolden op, hvis man har opbrugt sin mulighed for at få point på det pågældende hul. Dette for at sørge for et godt flow på banen.
Det koster 400 kr. for hele sæsonen. Du er velkommen til at være med 1-2 gange uden at betale, så du kan vurdere, om det er noget for dig.
Har du lyst til at være med, så ring eller mail til en af os fra bestyrelsen, så hjælper vi dig godt i gang. Alternativt kan du bare melde på via Golfbox og dukke op om tirsdagen.
HUSK: Tilmelding på Golfbox skal være inden kl. 12:00 søndagen før spilledagen.
Vi glæder os til at se dig på Varde Golfklubs dejlige bane.
Sponsorer:
Advokatselskabet Kirk Larsen & Ascanius, Lingeri Huset, Boutique Sanne og Anton.