Hvorfor golf?
Golf kan spilles af alle. Fra barndom til alderdom. Golfen kan følge dig igennem hele livet. Golf er en sport og en fritidsbeskæftigelse, som vil give dig mange gode oplevelser og glæder. Selvfølgelig kan unge spillere slå hårdere og længere end pensionister, men handicapsystemet i golf er med til at udligne forskellene. Så den unge kan spille mod pensionisten på 75 år, den erfarne kan spille mod den nye, og alligevel er konkurrencen på lige fod.
En af de mange gode ting ved golf er, at du kan spille og træne når det passer ind i din tid. Du er ikke afhængig af faste træningstider eller adgange til haller og baner. Du kan træne og spille fra solopgang til solnedgang hver eneste dag.
Golfspillet giver samtidig masser af frisk luft og lange traveture. En tur rundt på bane er 6-8 kilometer, hvis man spiller alle 18 huller. Man kan sagtens nøjes med at spille 9 huller, så er både distancen og tiden ca. det halve.
Golf er også en personlig udfordring. Der er dage hvor alt går op i en højere enhed, og dage hvor man mest af alt har lyst til at smide hele golfsættet i søen undervejs. Netop denne personlige udfordring er med til at gøre hver eneste runde golf interessant, sjov og spændende.
Selv om golf er en solo sport er det absolut ikke en ene sport. Der er masser af socialt liv og mulighed for at træffe og spille med andre golf’ere. Både i de forskellige uhøjtidelige turneringer og i almindelige runder på banen.
Da golf kan spilles af alle, er det jo også bare om at få resten af familien med. Børn, forældre og bedsteforældre kan alle spille med og mod hinanden og få mange hyggelige timer sammen.
Hvordan kommer jeg igang?
Læs program og opstarts datoer for begynderholdene – tryk her
På denne side er der også en indmeldelsesformular.
Du er også altid velkommen til at kontakte Rie på kontoret tlf. 7522 4944 eller mail: kontor@vardegolfklub.dk, eller tage kontakt til en i klubbens begynderudvalg. De vil meget gerne hjælpe dig i gang og svare på dine spørgsmål.
Du er selvfølgelig også velkommen til blot at komme forbi og se vores fine bane og klubhus.
Vi glæder os til at se dig.