top4
arrow

Varderama Open

Masser af ros til Varde Golfklub efter Varderama Open

Spillerne var fulde af lovord både om Vardes flotte golfbane og om hele arrangementet her i weekenden.

Efter 36 huller lørdag – en arbejdsdag for turneringsledelsen på over 14 timer –blev feltet halveret inden finalerunden søndag. 6 damer og 32 herrer stod klar til at dyste om de flotte præmier søndag morgen, og der blev spillet fremragende golf.

Bedst af alle var Vardes egen Morten Lykkegård, der gik banen i 66 slag – den bedste runde hele weekenden. Desværre var Morten lidt bagud inden sidste runde, så den flotte runde rakte ”kun” til en andenplads. Vinder af herrerækken blev Michael Kærgaard Nielsen fra Silkeborg Ry Golfklub med 217 slag (72,75,70).

Så selv om forholdene var ideelle til golf – og Vardes bane i denne sammenhæng er kort – var der ingen, der decideret brændte banen af. Hurtige greens og svære pinplaceringer hjalp banen med at forsvare sig.

Både Michael Kærgaard Nielsen og Rikke Svejgaard Nielsen, der vandt damerækken, talte i deres winner’s speach om, hvilken fornøjelse det havde været at spille på det flotte anlæg. De gav mange af roserne til Vardes greenkeepere, og vi iler med at give dem videre. Men også de mange frivillige fik deres del af rosen – ligesom restauranten fik positive ord med på vejen.

Men det var også en flot indsats der blev ydet af alle hen over weekenden. Lige fra turneringsledelse til forcaddies – og så selvfølgelig greenkeeperne, der fortjener al den ros, der er regnet ned over dem.

Rikke Svejgård Nielsens beretning fra Varderama Open

Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg gik ind til turneringen, da jeg tidligere i år har misset en del cuts. Derfor var målet at gå to runder lige under 80 og klare cuttet.

Jeg var spændt og forventningsfuld, da jeg stod på 10. Tee klar til at slå ud. Jeg ville gerne godt fra start med en par, og efter et perfekt syv-jern på green, som resulterede i en par var runden i gang. Det gode ball strike forsatte på hele bagni, og jeg blev ved med at give mig selv gode birdiechancer, men fik dem ikke i, så det blev til sikre pars. På 18. ligger jeg den op til en meter i mit tredje slag fra 93 m og jeg siger til min medspiller, at hvis det ikke er nu jeg laver den birdie, så bliver det aldrig. Jeg holer puttet, og går de første ni huller i -1, hvilket er første gang nogensinde jeg går ni huller under banens par.

Det gode spil forsætter og med en bogey på 2. hjul og med et holet bunker slag for birdie på hul 4, holder jeg mig under banens par. På 5. Teested, begynder jeg at blive nervøs, for hvor længe mon det fantastiske spil forsætter? Jeg hiver min 4-wood op af baggen, for at slå den sikkert i banen og undgå fairwaybunkeren, men sender i stedet bolden dybt i højre ud i skoven. Jeg finder bolden som ligger op af et nyspirende træ og en afsavet træstub. Jeg forsøger at slå bolden ud, men den rammer den sidste træstolpe der står i vejen for mig og fairway og bolden flyver baglæns og længere ind i skoven. Jeg finder bolden og den ligger om muligt endnu dårligere denne gang. Jeg står længe og overvejer mine muligheder, indtil jeg hurtigt går hen, stiller mig op og slår bolden ud på fairway. Det rystede mig lidt og hul 5 ender med en trippel bogey, så jeg nu pludselig er i +2 til banen. Jeg hiver op i mig selv og får lavet tre gode pars på 6.,7.,8., men en dårlig bogey på 9.

Da alle pigernes scores var blevet tastet ind, fandt jeg mig selv på toppen af leaderboardet i +3 med et slag ned til anden pladsen, endnu en first time. For mig var en runde i +3 en fantastisk runde og derfor kunne det blive svært at følge op på i anden runde. Det gjaldt om ikke at lave for mange fejl og ikke tage for mange chancer i anden runde og se hvad det kunne blive til. Jeg går en stabil anden runde i +4 og fører nu med 6 slag ned til anden pladsen.

Hele lørdagen havde jeg overrasket mig selv utallige gange. Jeg har kun spillet golf i to år, så jeg er rimelig ny i gamet. Indtil videre havde denne sæson ikke været noget at skrive hjem om, så lige pludselig at gå to så gode runder til en turnering og føre med seks slag, var ikke hvad jeg havde forventet før turnerings start. Lørdag aften tænkte jeg at uanset hvordan det kom til at gå om søndagen, var det jeg havde præsteret om lørdagen rigtig godt, og noget som ingen kunne tage fra mig. Jeg ville gerne vinde, men jeg vidste det kunne svært, fordi det var første gang jeg stod i situationen og jeg vidste ikke hvordan jeg ville reagere.

Lørdag aften var jeg meget cool med det hele, men det var der vendt helt om på søndag morgen. Sommerfuglene fløj rundt i maven på mig og jeg var nervøs. Jeg formår alligevel at få banket et kanon drive af sted på 1. Tee og jeg starter med en sikker par. Forket jernvalg på hul 2 sender mig i bunkeren, hvor jeg ligger i spejlæg. Jeg får den op og redder en bogey. Nervøsiteten er stadig høj og hjertet hamrer af sted og det bliver ikke bedre da jeg trækker mit teeslag på 3. i søen. Jeg finder bolden, som ligger ude på øen og der er ikke andet for end af med skoene og ud at slå bolden. Det lykkes næsten at få den ud af hazarden, men den sætter sig ind i søens bred, så et drop er nødvendigt. Tredje hul bliver til en dobbeltbogey og jeg har allerede tabt halvdelen af mit forspring. Den nervøse start forsætter på 4. og 5. Hul, hvor forspringet kommer helt ned på to slag. Da jeg gik over mod 6. Tee grinte jeg af mig selv indeni, for jeg tænkte at nu var der snart ikke mere at være nervøs for, hvis jeg alligevel skulle smide det hele væk. Jeg tænker at nu må jeg prøve at slappe lidt af og begynder at synge en sang i mit hoved, for at få tankerne væk fra golfen og det virker. Jeg får reddet par på de sidste fire huller, samtidig med min forfølger begynder at lave fejl. På bagni ændrer spillet sig fra slagspil til hulspil, det bliver en kamp om at lave færrest fejl. På 13. går forspringet fra to til fem slag, og fra da af ved jeg at jeg nok skal klare den. Der er mere ro på de sidste huller, og da jeg går op af 18. er sejren sikret.

Da sidste bold puttes i hul er jeg utrolig glad for at have vundet, men samtidig er det ikke gået op for mig, hvad det er der lige er sket. Hele turneringen var en vild oplevelse, hvor jeg gang på gang overraskede mig selv og hvor jeg fik lov til at stå i nogle situationer jeg aldrig havde stået i før. Jeg fik prøvet mig selv af og det har helt sikkert udviklet mig som golfspiller. Sejren var uventet og det gjorde det endnu federe at vinde.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Varde Golfklub for et rigtig godt arrangement, som kun fortjener ros, og en rigtig god bane, som var udfordrende og stod skarpt. Man følte sig velkommen i klubben og turneringsledelsen og de frivillige var rare, imødekommende og hjælpsomme, jeg kommer helt sikkert igen næste år

Rikke Svejgård Nielsen , Esbjerg Golfklub

Varderama Open 2014