top4
arrow

REGIONSGOLF VEST 2016

Senior og Veteran – Vest

Række: A B C D – Vest

Sidste tilmeldingsfrist til Regionsgolf vest 2016 er den 1. april for senior og veteran.
Sidste tilmeldingsfrist til Regionsgolf vest 2016 er den 1. april for A B C D rækken.

Tilmelding i turneringer på golfbox.

Regionsgolf vest 2016 er en holdturnering.

Hvert hold består af 1 dame single, 3 herre singler og en dame/herre bold (mixed fourssome).

Der spilles hulspil, altså flest vundne huller vinder matchen og selvfølgelig, flest vundne matcher, vinder holdmatchen.

Der er indtil fire klubber med i hver pulje, og puljevinderne går videre til de afsluttende runder.

Senior og Veteraner er inddelt efter alder og spiller normalt om fredagen.

A B C D rækken er inddelt efter handicap og spiller normalt om mandagen.
Læs mere om holdene på hjemmesiden – link øverst på denne side – er du i tvivl, så kontakt de forskellige holdkaptajner, når de er valgt.
Hvorfor er Regionsgolf vest så populær blandt spillerne?

Vi er i pulje med 3 andre klubber. Da der spilles både ude og hjemme, får vi mulighed for at spille på andre spændende baner (ingen greenfee).

Matchformen hulspil er spændende, idet et dårligt spillet hul kun har betydning for dette hul.

Stemningen mellem spillerne er normalt altid i top, og skulle du tabe matchen, så trøst dig – vinderen giver normalt altid en trøsteøl.

Efter matchen samles alle til en let anretning, og her diskuteres de enkelte matcher, det er ikke kedeligt.

Hvis du vinder, skal du af med en fadøl. Anretningen koster normalt ca. 90 kr.

Damerne er velkomne, så hold jer ikke tilbage.

Det er op til den enkelte holdkaptajn at stille hold til turneringen, men altid med stærkeste mulige hold.

Spillerne adviseres i god tid, den enkelte spiller skal i god tid meddele, hvilke datoer det er muligt at deltage, så andre kan komme i betragtning.

Holdkaptajnen kan frit vælge, hvem der skal spille foursome, men de 3 herresingler skal opstille i handicap indeksorden. Herrernes gældende spillehandicap er handicappet på matchdagen.

Der spilles 18 hullers hulspil uden handicap i alle 4 rækker.

Damerne spiller fra rød klubtee, og herrerne spiller fra gul klubtee.