Klubmesterskab 2008 1
arrow

Klubmesterskab 2010

Nye klubmestre i Varde Golfklub

Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var stort set vindstille, da semifinaler og finaler i Varde Golfklubs årlige mesterskaber i hulspil blev afviklet i søndags. De 4 bedste herrer og 4 bedste damer viste da også golf på et højt niveau. Matcherne var meget lige og spillerne måtte helt frem til de sidste huller for at finde en afgørelse – ja en af matcherne krævede endda 4 hullers omspil, før den ene finalist var fundet.

Eftermiddagen bød på to spændende finaler med to unge spillere mod to mere garvede, der tidligere har vundet mesterskabet. I begge tilfælde vandt rutinen, men de to unge viste, at vi næppe har set dem i finalen sidste gang. I herrerækken vandt Niels-Aage Ladekjær Mikkelsen foran Søren Corell og hos damerne vandt Sonja Christensen foran Boel Larsen.

Weekenden før afviklede klubben mesterskaber i slagspil. To dages intens fight, hvor resultaterne måske i højere grad gav et billede af hvor mange nerver der var på, end af deltagernes evner. Nye mestre blev Sonja Christensen og Morten Lauridsen. Blandt juniorerne blev Christina Friis og Christian Harring mestre. I mid age blev Bodil Eriksen og Brian Schmidtdorff mestre. I seniorrækkerne var det Ole Kildegaard og Caroline Zintio der tog sig af mesterskaberne, mens Thomas Platz og Gunhild Eskildsen tog pokalerne i veteranrækkerne. Og selvom der var mange gengangere blandt mestrene, var der også i år nogen, der vandt deres første klubmesterskab.

Klubmestrene 2010 blev:Herre Veteran Thomas Platz
Dame Veteran Gundhild Eskildsen
Herre Senior Ole Kildegaard
Dame Senior Caroline Zintio
Herre Midage Brian Schmidtdorff
Dame Midage Bodil Honoré Eriksen

Herrer Morten Lauridsen
Damer Sonja Christensen

Herre Junior Christian Harring
Dame Junior Christina Friis

Hulspilsmestre blev:
Damer Sonja Christensen
Herrer Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

Klubmestre 2010