Junior 1
arrow

Krav til elitejuniorer

Det er en selvfølge, at man melder afbud til Jacob, hvis man ikke kommer til træning. Der skal i øvrigt være en god grund, hvis man ikke kommer. Der udleveres logbog, hvor træningsaftaler med Jacob skal føres – bl.a. hvad I har aftalt, der skal arbejdes med inden næste træning.

Turneringsdeltagelse:
Man skal deltage i de matcher, som handicap giver adgang til:

Ranglisteturnering, hvis handicp er 7 eller mindre for drenge eller 18 for piger.

Hvis man har et højere handicap skal man deltage enten i Junior Distriktstour ( årg. 90-94) eller i Minitour (årg. 95-98).

Turneringer i Ribe Amts Junior Tour og juniorafdelingens øvrige aktiviteter.

Juniorafdelingen betaler turneringsfee til alle disse turneringer.

Hvis man laver “No return” i en turnering uden at være skadet, betaler man selv turneringsfee.

Klubmesterskaber
Vi forventer at alle elitespillere deltager i klubmesterskaberne.

Spilleaktivitet
I skal spille mindst en ugentlig golfrunde. Det kan være en privat runde på hjemmebane, eller det kan være en runde i en turnering. Det kan også være en runde på en fremmed bane. Der skal spilles slagspil og runden skal dokumenteres med et scorekort, der skal afleveres i greenfee-boksen. Husk at mærke scorekortet med “junior”.