Print Kontakt
Søg


Ladies Section

Invitation og velkomst fra Lady Section i Varde golfklub.
 
Tro det eller ej, men golfsæsonen 2012 står snart for døren.
  
Derfor vil vi gerne byde tidligere og nye medlemmer velkommen til sæsonen 2012.
 
For at blive medlem, skal man være kvindeligt medlem af Varde golfklub, være fyldt 18 år og have et handicap der svarer til max. 41 tildelte slag på Varde golfbane.
  
Vi mødes tirsdage i sæsonen, på lidt forskellige mødetidspunkter (se matchplan).
  
Der vil som noget nyt i år 2012, forsøgt afholdt 9 huller match. Dvs. En match hvor deltagerne går ud 1 ½ time efter fastsat mødetidspunkt for 18 huller matchen (se matchplan) 9 huller matchen vil blive afviklet med løbende udgang.
 
Derudover tager vi på udflugt og besøger eller får besøg af vores venskabsklub Gyttegård.
 
Vi starter i Lady Section golfsæsonen op den 3. april kl. 16,00 og du skal derfor møde senest 15.45 og meget gerne lidt før denne dag, så vi kan få sagt ordentligt goddag og ordne det økonomiske. Denne dag er vi også vært med en bid brød.
 
Det koster 300 kr for en hel sæson og som du kan se på matchplanen, er der meget forskellige slags spil. Det vigtigste er at man er i godt humør og følger spillets regler. Vi deler os op i rækker, så opfylder du betingelserne for at være med, er du også god nok til det.
  
Vi er en godkendt klub under Varde golfklub og i den periode vi spiller, ifølge matchplanen, er tids­bestil­lingen suspenderet og vi har gunstart og fletteregler. Vi forsøger ved udgang, at tage hensyn til de spillere og evt. greenfeespillere der har bestilt tid.
 
Er du forhindret i at komme den 3 april, kan du også komme senere eller være med som gæstespiller, blot du møder op senest et kvarter før mødetid med udfyldt scorekort.
Dagens præmieoverrækkelse sker umiddelbart efter matchen. Præmierne er gavekort fra vores trofaste sponsorere.
 
Som er:
Silke, Tørner, Slagteren mad med mere og Restaurant Justesen. Her nyder vi som regel også et dejligt måltid mad, som kan være salat, dagens ret, eller andet til en rabatpris.
 
Er du efter at have læst dette, stadig lidt usikker på om du kan eller skal være med, så prøv at ringe til en fra bestyrelsen, der er en telefonliste på hjemmesiden.
 
 
 
Venlige golfhilsner
På bestyrelsens vegne
Rita Thykær.
Varde Golfklub · Gellerupvej 111B · 6800 Varde · Tlf.: 7522 4944 · vardegolfklub@sport.dk