Print Sitemap Kontakt
Søg


Referat fra bestyrelsesmøde

Torsdag, den 24. april 2007 kl. 19.00 med følgende dagsorden:


1.  Godkendelse af dagsorden.
2.  Godkendelse af referat af seneste møde. 
3. Opfølgning fra seneste møde.
Faciliteter på Greenkeepergården
Arbejdet omkring baneforbedringer v/Niels Krarup
4. Pro AM  2007 v/Dan Larsen
5. Company Day 2007 gennemgang af To do listen
6. Tidsbestilling
7. Orientering fra forretningsudvalget
8. Økonomisk rapportering v/Kurt Rotbøl.
9. Orientering fra de enkelte udvalg.
10. Næste møde: 07. juni 2007.
11. Eventuelt.


Tilstede var: Dan B. Larsen (DB), Kurt Rotbøl (KR), Tom Øhlenschlæger (TØ), Henning T. Hansen (HH), Niels Krarup (NK), Egon Julius (EJ) og Lene Godtfredsen (LG)

Fraværende var Kaj Slot (KS) og Claus Dahlbom (CD).


Ad

1: Dagsorden blev godkendt.

2: NK ville sikre sig at han skulle kontakte Niels Grønne ang. udbygning på
    greenkeepergården.

3: Hul 11 er færdig bortset fra den nye green.
    Udvidelse af søen på hul 17 er lavet. Lige nu arbejdes der på teestedet på hul 12. NK
    kontakter DGU ang. omrating.
    Med hensyn til lokalregler skal alle lokalregler gennem regel- og handicapudvalget ved TØ
    Hus- og baneudvalg kommer med forslag vedr. den manglende plads til Cafeén.

4: Der er flere nye tiltag. I år er der løbende udgang fra hul 1 + 10. Der vil være annoncering
    på teestedet. Der deltager et par hold med kendisser. Finalen spilles i Varde om søndagen.
    Beklædning til hjælpere er også på plads.

5: Alle tilmelding er i hus. To Do listen blev gennemgået. Alt er ok.

6: DBL: I overensstemmelse med drøftelsen på generalforsamlingen vil vi fra 1/8- 07 og indtil
    generalforsamlingen køre et forsøg med tidsbestilling.

7: Der har været afholdt lønforhandlinger i aften med greenkeepere. Stemningen var god og
    de er glade for at være her.

    TØ: Ærgerligt at Kaj ikke er her. Banekontrollen ville gerne ud at køre, men der mangler
    biler. Der leveres to lånebiler til vi får vores egne.
     
8:  KR gennemgik økonomien og det ser rigtig fornuftigt ud. De afsatte penge til
     baneforbedring står der stadig.

9: TØ: Der deltog 105 til åbningsmatchen. Det er det største antal tilmeldte i TØ´s historie.
    Holdene var mixet med A, B og C. Til trods for det blev matchen afviklet på kun 4 timer og
    15 minutter.
    Hjælper- og sponsormatchen er ændret til d. 1/6. Hvert udvalgsmedlem inviterer egne
    hjælpere og der meldes samlet tilbage på kontoret. Invitation til viceværter og sponsorer
    udsendes fra kontoret.
   
    NK: Vedr. baneomlægning er de 4 indsigelses uger nu gået. Godkendelsen må være på vej.
    Der holder p.t. en bil og en scooter på greenkeepergården. Det blev vedtaget at det koster
    1.000 kr. pr. år inkl. Moms.

    HH: Lige nu er der ca. 50 i gang. Det kører godt med træningstider. Vi har kørt med nyt
    kalendersystem med deadlines, det virker godt. Nyt tiltag med match på par 3 banen. Den
    første gang kom der 12 spillere, det er flot. HH viste et eksemplar af BGK´s brochure der
    udleveres til begyndere. Arbejder videre på noget lignende til næste år.    
 

    EJ: D. 19/4 afholdte vi regelaften for elitespillere og de bedste juniorer. Alice Winther stod
    for undervisningen. Det gjorde hun godt med klare udmeldinger. Der er arrangeret en
    aktivitetsdag med kajak, rapelling, BMX m.m. D. 16/6 afholdes aktivitetsdagen. Men pga.
    Pro-Am forsøges dette tiltag flyttet til en anden dato.
    EJ oplyser alle spillere er klar til turnering d. 18/19 maj.
    Stof til Nyhedsbreve sendes til LG.

   CD havde skrevet en mail.
    Med hensyn til juniorafdelingen, så har vi haft fin succes med opstarten af golf for sjov,
    medlemmer af juniorudvalget står for hver lørdag. Børnene synes det er sjovt og
    antallet af deltagere er forøget fra første til anden gang, så vi i lørdags var oppe på 7
    ihærdige smågolfere.

    Hvis alt går vel vil vi have udleveret tøjet til hjemmebanematchen i RAJT den 12. maj.

    Spillerne der er med i JEG har været til den første samling og træningslektion med Johnny Streit.
    Der vises god træningsindsats og den 14. og 21. maj skal de igennem en fysisk test med
    efterfølgende træningsplan udarbejdet af landsholdets fysioterapeuter.

    Tirsdagstræningen hvor Brian træner junioreliten forløber tilfredsstillende. Vi arbejder lidt på at
    flytte ½ time fra fredagstræningen, som p.t. er lidt tyndt besat, til tirsdagstræningen for at få
    mere tid til bl.a. videolektioner.

    Derudover vil vi have mere fokus på golferne på vej, som træner fredag eftermiddag. Vi synes
    der er for lille et fremmøde, så derfor skal vi have lavet en liste over de juniorer der er betalt for i
    2007. Sammen med Brian vil jeg så gennemgå listen og tage kontakt til de juniorer der ikke
    kommer til træning, det dels for at få  disse juniorer i tale og derigennem tættere tilknyttet
    juniorafdelingen og dels for at lave en vurdering af potentialet.

10. Næste møde: 07. juni 2007.

11. Der har været henvendelse mht. dresscode. Lene lægger reglerne for banekontrol ud på
     skærmene i lobbyen og cafeén hvor der står ”en sømmelig påklædning”.


     EJ spurgte om der havde været respons på, at elitespillere blev delt ud på holdene ved
    åbningsmatch. Ifgl. Tom kun positive tilbagemeldinger.

   
    HH havde et forslag om en opstartsdag for sidste års begyndere med lidt clinik og evt.
    spil med elitespillere. Herefter frokost med informationer.

    DBL havde et forslag fra et nyt medlem, at det skal være nemmere at finde hvordan
    man indmelder sig i Varde GK.
 
    Et forslag om der skal opsættes en tavle med bestyrelsesmedlemmer. Det kan være svært for
    nye medlemmer at vide hvem der er hvem. Der var enighed om at hjemmesiden er fuldt
    tilstrækkelig.

Ref Lene

Varde Golfklub   ·   Gellerupvej 111B   ·   6800 Varde   ·   Tlf.: 7522 4944    ·   vardegolfklub@sport.dk